Kemiske stoffer
Med den viden man har i dag, anses en stor del af de kemiske stoffer for at være ufarlige eller mindre farlige, mens andre er registreret som akut dødelige, meget giftige, kræftfremkaldende, ætsende, mutagene, allergifremkaldende osv.
Den globale produktion og anvendelse af kemiske stoffer har i det forrige århundrede nået et enormt omfang. Alene produktionen af organiske kemiske stoffer antages at være steget fra 1 million tons pr. år til 300 millioner tons pr år i løbet af de seneste 70 år.
Alene forbruget af kræftfremkaldende stoffer i Danmark udgør 4,6 millioner tons pr år. I virkeligheden har man et meget begrænset kendskab til de ca. 100.000 kemiske stoffer, der er i omløb i EU, for slet ikke at tale om kendskabet til langtidsvirkninger og kombinationseffekten.
I Danmark anvendes mere end 20.000 forskellige kemiske stoffer.
Senest revideret den 31. juli 2010